Moderne og senmoderne arkitektur

I begyndelsen af 1900’tallet blev den modernistiske arkitektur født. Først efter 2. Verdenskrig (1945), blev den modernistiske arkitektur for alvor udbredt.

I modernismen findes der to sloganer:

”Less is more”

-       Dette lægger op til et mere enkelt og klart udtryk, som resulterer bygningens dele til at have en funktion, for at det ikke skal være adskillige.

”Form Follows function”

-       Dette betoner et andet af modernismens slogans, der påpeger, at bygningens form skal følge dens funktion, hvilket blandt andet medfører, at en bolig til mennesker skal have store vinduespartier for at tillade mest muligt lys til gavn for helbredet hos de mennesker, der bor i boligen, hvilket også kan ses i Villa Savoye mm.

Derfor har jeg valgt til denne øvelse at tage udgangspunkt i det modernistiske bygningsværk ”Villa Savoye”.

I Frankrig i nærheden af Paris byggede den franske arkitekt Le Corbusier, adskillelige villaer. Villa Savoye fra 1929 er den mest kendte, og fik derfra massere af opmærksomhed. Le Corbusier mente, at den modernistiske arkitektur generelt skulle have en funktion. Derudover skulle den også udnytte ressourcerne fuldt ud. Dette resultererede så i, at formen fulgte funktionen.

Villa Savoye blev anvendt som et énfamiliehus og i større boligkomplekser. Bygningen er bestående af to etager, hvor af den nederste del kun har nogle få rum. Den øverste etage som er kvadratisk er langt større. De runde søjler hjælper med at løfte den øverste etage. Dette får bygning til at virke særdeles let. Bygningen stråler af lys på grund af de aflange vinduesbåndene. Betonoverfladen er malet hvid, som skaber en perfekt udstråling. Udformningen får bygningen til at virke rationel. Hermed kan man konkludere, at bygningen er symmetrisk med vertikale linjer, som får bygningen til at virke enkelt.

I 1926 opstillede Le Corbusier en liste med fem principper for en ny arkitektur, hvor hver medsætning mellem det nye og det gamle princip modstilles parvist. Nedenfor ses punktopstillingen over de fem principper:

Søjler:

Søjlerne funktionerer en bærende skeletkonstruktion. Det gør det muligt at løfte bygningen op, og for eksempel lave en tilbagetrukket eller helt åben underetage, hvilket dels forbedrer arealudnyttelsen. Det virker også funktionelt i en by med biler som transportmiddel, da det bliver muligt at lave parkeringspladser under bygningen.

Tagterrasse

Tagterrasse kan med beplantning blive til, hvis man gøre kraft af det nye betonmateriale og søjlekonstruktion, som giver et forbedret anvendelse af bebygget areal, både og over og under huset. Dette giver både bedre livskvalitet for beboerne og igen forbedre man arealudnyttelsen i storbyerne med tæt bebyggelse.

Det frie plan

Det frie plan giver i kraft af skeletkonstruktionen med værende søjler og betondæk mulighed for fri rumdannelse, hvor grundplanen for de enkelte etager bliver uafhængig af grundplanen i de øvrige etager. Det traditionelle byggeri bestod af bærende mure, som gjorde rumdannelsen ensartet og fastlåst i sin funktion. Dette giver det moderne byggeri maximal fleksibilitet, hvor bygningen nærmest kan designes og indrettes indefra i stedet for kun udefra.

Horisontale vinduesbånd:

Horisontale vinduesbånd menes også, at rumdannelsen med det frie plan kan finde sted i dialog med menneskets oplevelse og bevægelse i kraft af de nye konstruktionsmuligheder i modernismen, således at de indre mure kan sættes som skærme uafhængigt af konstruktionen i dialog med beboernes behov. Den måde at lave vinduer på, giver husets rum et mere jævnt og ensartet dagslys til de tidligere traditionelle vinduer, som gav et ret begrænset dagslys.

Frit facadedesign

Frit facadedesign er i kraft skeletkonstruktionen, og de nye materialers tekniske muligheder, at facaden kan udformes helt efter eget ønske. Bygninger med frit facadedesign har denne betydning, at muren ikke længere er bærende, men det er søjlerne. Hvordan vinduernes placeres er heller ikke længere afhængig af den indre rumopdeling i bygningen. Ligeledes placeres hoveddøren nødvendigvis heller ikke længere i fokus, som tidligere, men der hvor den tager mindst plads. Bygninger kan designes indefra efter bygningens funktion. Nu er det stål der bærer vægten, hvor det før i tiden var hele muren.

Denne øvelse gik ud på, at ændre formsproget fra et modernistisk udtryk til et postmodernistisk udtryk. Sloganet ”Less is a bore” har jeg taget udgangspunkt i, som er fra postmodernismen, hvilket betyder, mindre er kedeligt. Det er et slogan, som postmoderne arkitekter kigger tilbage på arkitekturen før modernismen, hvor de så lader sig inspirere af andre arkitekter.

Da vi skulle lave øvelsen, gik vi udleveret 3 stykker papir, hvor der på den ene, var et billede af Gerrit Rietvelds ”Schröder House” fra 1924. Her benyttede jeg mig af huset.

Fra ”Villa Savoye”, har jeg gjort nytte af den øvre del af huset, samt søjlerne, som jeg har placeret skævt til at samle huset i ét.

Mit formål for at ændre formsproget, var at få det hele til at se rodet og forvirrende ud, samt for at forsøge at afrydde den symmetri der er dominerende.