Moderne og senmoderne arkitektur: Dekonstruktivistisk

Den franske filosof Jacques Derrida har opfundet begrebet ”dekonstruktion”. Derrida hentyder at dekonstruktion er et forsøg på at problematisere selve den måde, vi tænker på. I den vestlige tankegang er det en kritik af systemtænkningen og hierarkierne. Her leder vi ofte efter noget vi kan sætte i centrum. Med dekonstruktivismen søger Derrida, at skabe nye tanker, der skal komme fra grænsen af ”det normale”, ved at fokusere på det overfladiske, det marginaliserede, det forladte og bortgemte – dvs. det der befinder sig på grænsen af det almindelige og normale.

Hensigten med at udfordre de sædvanlige tankegange er at synliggøre de uudtalte hierarkier, rangordninger og magtstrukturer i samfundet.

Den dekonstruerede arkitektur kan derfor karakteriseres ved: splintrede, forvredne, usædvanlige, tilfældige, subjektive og legende, der forstyrrer vores gængse opfattelse af, hvordan arkitektur skal se ud. Der er heller ingen form for harmoni eller symmetri, samt er der mange diagonale linjer. Dekonstruktion opsøger arkitekturen, ved at sætte grænser på den måde arkitekturen har udviklet sig til.

Dekonstruktivisme har også et slogan: ”Form follows fantasy”. Dette slogan er en direkte modsætning til modernismens solgan: ”Form follows function”. Sloganet ”Form follows fantasy” henviser til hvordan arkitekturen slår igennem modernismens sammensætning af form og funktion. Formgivningen er nyskabende, fantasiskabende og eventyrlig. Heriblandt indretningen og placeringen af bygningen.

Vi skulle i billedkunst lave en dekonstruktivistisk bygning. Vi var 3 i min gruppe, hvor vi skulle starte med at tage udgangspunkt i en side fra en telefonbog. Denne side af telefonbogen skulle være en grundplan til en rumlig form. Lige Libeskind, udviklede vi et tilfældighedsprincip, hvor vi satte 7 tilfældige krydser på en side fra en telefonbog. Krydserne skulle være fordelt på hele papiret, hvor vi så lukkede øjnene og pegede tilfældigt hvor krydserne skulle placeres. Herefter skulle vi nu forbinde de 7 punkter med lige streger, men sådan at der stadig var åbninger. Efter det, placerede vi passende blomsterpinde på linjerne, og limede dem fast med limpistoler.  

Herefter skulle vi nu bygge højden ved hjælp af blomsterpindene fra punkterne. Højden måtte max. være 20 cm. Her skulle vi tage stilling til dens opbygning – hvor høj den skulle være, hvor mange punkter, der skulle bygge op, og hvilke, samt hvor de skulle mødes.

Nu skulle vi beklæde vores figur ved brug af hvidt papir. Her var formålet at skabe rum, ved at lukke flader af med papir.

Dette er den færdige rumkonstruktion. I gruppen besluttede vi, hvilke sider der skulle beklædes. Et rum defineres ved at afgrænser luft.

Når man arbejder med rum, kan der skabes det der hedder positiv rum og negativt rum. Det positive rum, er når det inde under papiret, dette iværksættes af papiret.

 Det negative rum, er uden for papiret, som ikke kan iværksættes og benyttes ikke i rummet. Dets eneste funktion, er at bygningen forholder sig til det.

Vores færdige produkt er dynamisk. Der er ingen form for symmetri, samt er alt tilfældigt, og linjerne (blomsterpindene), er diagonale linjer der peger ud af billedet.

I vores færdige produkt kan der tydeligt ses ligheder med Liebekinds museum, da stukturen samt kompositionen er bygget på samme måde som vores model. I denne bygning er der også gjort brug af tilfældighedsprincippet, som vi også havde gjort brug af i vores produkt. Det kan ses, at nogle sider er afskærmede, som skabet negativ rum udefra.