Kroppen i kunst - billeder

Bartolomæus, Udsnit fra altertavle, Barcelona (ca. 1200)

Udsnittet fra altertavlen i Barcelona som hedder ”Bartolomæus”, er et billede fra middelalderen, da kirken domminerede meget i den tid, som er ca. fra 1200’ tallet. Man kan se at kroppen er gemt væk i billedet, og menneskerne på billedet er ikke livagtige, men mere ”dukkeagtige”. Kroppens detaljer er også skjult af deres klæder. Grunden til dette, var for man ikke skulle blive fristet.
Der er heller ikke nogen rum/dybde i billedet. Kroppen og sjælen er ”adskilt”, samt er sjælen også mere ren og uskyldig.
Kort sagt er dette et typisk billede fra middelalderen.

Venus’ fødsel, Sandro Botticelli, ca. 1480.

Venus’ fødsel er et billede fra renæssancen, hvor deres kroppe også afspejler det. Venus’ krop er slank, hvor man kan se de lette aftegnede muskler på hendes mave. De 3 andre mennesker er også slanke, og man kan tydeligt se mandens lette aftegnede muskler. Altså var dette ideallet i renæssancen.
Venus står også på en muslingeskal som er et symbol på genfødsel. Dette er igen et tydeligt tegn på at billedet er fra renæssancen.

 

Laokoon, Hagesandros, Polydoros og Athenodoros (3 billedhuggere fra Rhodos), ca. 100 f.kr.

Denne skulptur er fra antikken. Dette ses tydeligt på måden man har fremstillet kroppen. Altså er der gået helt i dybden med kroppens detaljer. Det kan tydelig ses på de 3 muskuløse mænd, at deres muskler er meget tydelige og aftegnede.

”Venus ved spejlet”, Peter Paul Rubens, 1614-1615.

Dette billede er fra barokken. I barokkens tid var det for en kvinde, at være ”let” overvægtig tegn på velstand, da det betød at man havde råd til rigeligt med mad. Samt var frodige og blege kroppe tidens skønhedsideal. Dette ses også på Venus i billedet.
I barokken havde kirken stadig magten, var det igen blevet acceptabelt at male kroppen. Altså malede kunsterne ikke kroppen i relation til kirken, men malede i stedet figurer fra mytologien.

Åbykrucifikset, ukendt kunstner, ca. 1100. Nationalmuseet.

Denne figur skal forstille Jesus, som er lavet i middelalderen. Igen kan man se at figuren er fra middelalderen, da kroppen ikke er detaljeret, men er fremstillet mere ”dukkeagtig”. Altså var kroppen et syndigt mønster, hvor sjælen bor.

Kroppen i kunsten

Hvordan kan man karakterisere kropsidealet i de tidligste fremstillinger af mennesket?

-        Oldtidens skønhedsideal ville have at den kvindelige krop skal fremstilles med hofter og former, som symbolisere frugtbarhed.

Hvordan var kropsidealet i antikken, og hvordan ser de antikke statuer derfor ud.

-        Kropsidealet i antikken var statisk, roligt samt lidt afbalanceret. Kort sagt havde man tankegangen: sund krop = sund sjæl. Kroppen skulle være veltrimmet, veltrænet og man skulle ikke være overvægtig.

-        De antikke statuer lægger ofte vægt på det harmoniske og statiske. Det skulle ikke være overdrevet, altså var der variation. Der var kontrapost, som menes ved at man lægger vægten på det ene ben, så hoften bliver skubbet ud.

Hvad skete der med kropsfremstillingen i middelalderen? Hvorfor

-        I middelalderen blev man mere kristen og kirken domminerede. Kroppen blev derfor et syndigt mønster, hvor sjælen bor. De mente at kroppen skulle ”tæmmes” og gemmes væk, så man ikke frister hinanden. Kort sagt blev kroppen og sjælen adskilt. Det medførte at fremstillingen af mennesker blev ”dukkeagtigt” – ikke livagtigt.

Hvad betyder renæssance?

-        Renæssancen foregik i 1400 og 1500’tallet, som betyder ”genfødsel” af antikkens idealer. Altså var det genopdagelsen af den realistiske skildring af menneskekroppen. Kirken havde stadig en magt, men videnskaben begynder at tage overhånd.

Hvad er renæssancens kropsideal. Nævn minimum 1 vigtig kunstner fra renæssancen

-        Renæssancens kropsideal var en sammensmeltning mellem krop og sjæl, da det var en genfødsel af antikken. Dette skrev jeg også i tidligere spørgsmål.

Når der skulle laves skulptur af mennesker, ville man havde det så realistisk som overhovedet muligt. Altså skulle enhver detalje fremhæves. Det var også kunstnerens mål.

David Michelangelo var en af renæssancens kunstnere hvis skulpturer levede op til ideallet om en muskuløs og veltrænet krop. Han var også den første fritstående skulptur efter mange 1000 år.

Hvordan kan man karakterisere Rubens billeder, der var en del af barokken?

-        I Barokken malede man ofte mere med åbne og dynamiske billeder end i renæssancen. Dette kan også ses på Rubens billeder. Selvom han var katolsk var det acceptabelt for kirken at han malede nøgne kvinder, så længe det stammede fra mytologien.

Også frodige og blege kroppe var tidens skønhedsideal, som er et tegn på velstand. Dette ses også på Rubens billeder.

Landskabet i malerkunsten 1600-1900, spørgsmål til side 23-26

1.Hvad stod realismens landskabsskildringer for? Og hvad var dets hovedintention?

Realismen en naturtro, og næsten naturvidenskabelig afbildning af naturen.

Realismens landskabsskildringer stod for, at fremstille objekterne så realistisk som overhovedet muligt. Man gjorde det ikke ”pænere” eller mere ”dystert”. Kort sagt var det, at ramme så præcist, som man overhovedet kunne. Det er også dets hovedintention.

2. Hvad gik den nationalromantiske bølge ud på? Hvad mente kunstprofessor N.L. Højen var kunstnerens opgave?

Det danske landskab skulle forskønnes og dramatiseres. Således at det jævnt flade danske landskab kunne måle sig med de udenlandske, hvor naturen syntes mere særpræget og storslået.

Kunstprofesser N.L Højen mente, at det var den nationalromantiske malers opgave gennem sit billede, at give udtryk for sin kærlighed til og respekt for fædrelandet.

3.Beskriv hvordan impressionisterne revolutionerede gengivelsen af landskabet.

Impressionisternes arbejdsmetode adskilte sig ved, at de malede deres færdigværker ude i naturen, hvor de tidligere malede dem færdige hjemme i deres atelier. De malede det de så i et bestemt øjeblik. På den måde lavede de en gengivelse af landskabet.

Målet for impressionisterne var altså at male, hvad de faktisk så i det øjeblik de befandt sig på stedet. F.eks. i stedet for altid at male en himmel blå, malede de himlen på den måde som den var, i det øjeblik de befandt sig i.

4.Hvordan adskilte impressionisternes måde at male på sig fra kunstnerne før dem?

Impressionisterne malede deres værker færdige idet de befandt sig ude i landskabet, hvor de tidligere kunstnere, tog en del skitser, og færdiggjorde dem hjemme i deres atelier. Impressionisterne malede også mere subjektivt, og malede hvad de så, og ikke hvad folk forventede. Samt fokuserede de også meget på naturens måde, at vise lysets måde at vise lyset på, af forskellige tidspunkter på dagen og årstiderne.

5.Hvad nævnes omkring fotografiets indflydelse på kunsten i teksten?

Der nævnes i teksten at man ville lave noget som fotografiet ikke kunne. Derfor begyndte kunsterne at male mere subjektivt, som jeg beskrev tidligere.

Et eksempel på dette er Claude Monet der understreger malerierts grove karakter som en modsætning til fotografiet, der i denne tid vandt frem. Monets intention er derfor, at vi skal lægge mærke til materialerne: oliefarven og lærredet. Vi skal ikke se maleriet som en illusion af virkeligheden. Olielærreder gav mere effekt over et billede, samt viser det at det ikke skal være ”perfekt” og realistisk, så det ikke lignede for meget af virkeligheden.

6. Paul Cezanne lagde grund for en ny stilretning – hvilken? Hvad gik denne ud på?

Paul Cezanne udviklede i løbet af sin karriere en stil, en ny stilretning kaldet kubismen. Kubismen opdelte landskabet i farver og flader, og gik ikke så meget op i lyset i billedet, som impressionisterne gjorde. Man gik meget op i, at finde de forskellige farvespil i motivet. Et af kubismens kendetegn er f.eks. genstanden opbygges ved hjælp af geometriske figur, samt kan den opleves og ses fra forskellige synsvinkler.