Landskabet i malerkunsten 1600-1900, spørgsmål til side 23-26

1.Hvad stod realismens landskabsskildringer for? Og hvad var dets hovedintention?

Realismen en naturtro, og næsten naturvidenskabelig afbildning af naturen.

Realismens landskabsskildringer stod for, at fremstille objekterne så realistisk som overhovedet muligt. Man gjorde det ikke ”pænere” eller mere ”dystert”. Kort sagt var det, at ramme så præcist, som man overhovedet kunne. Det er også dets hovedintention.

2. Hvad gik den nationalromantiske bølge ud på? Hvad mente kunstprofessor N.L. Højen var kunstnerens opgave?

Det danske landskab skulle forskønnes og dramatiseres. Således at det jævnt flade danske landskab kunne måle sig med de udenlandske, hvor naturen syntes mere særpræget og storslået.

Kunstprofesser N.L Højen mente, at det var den nationalromantiske malers opgave gennem sit billede, at give udtryk for sin kærlighed til og respekt for fædrelandet.

3.Beskriv hvordan impressionisterne revolutionerede gengivelsen af landskabet.

Impressionisternes arbejdsmetode adskilte sig ved, at de malede deres færdigværker ude i naturen, hvor de tidligere malede dem færdige hjemme i deres atelier. De malede det de så i et bestemt øjeblik. På den måde lavede de en gengivelse af landskabet.

Målet for impressionisterne var altså at male, hvad de faktisk så i det øjeblik de befandt sig på stedet. F.eks. i stedet for altid at male en himmel blå, malede de himlen på den måde som den var, i det øjeblik de befandt sig i.

4.Hvordan adskilte impressionisternes måde at male på sig fra kunstnerne før dem?

Impressionisterne malede deres værker færdige idet de befandt sig ude i landskabet, hvor de tidligere kunstnere, tog en del skitser, og færdiggjorde dem hjemme i deres atelier. Impressionisterne malede også mere subjektivt, og malede hvad de så, og ikke hvad folk forventede. Samt fokuserede de også meget på naturens måde, at vise lysets måde at vise lyset på, af forskellige tidspunkter på dagen og årstiderne.

5.Hvad nævnes omkring fotografiets indflydelse på kunsten i teksten?

Der nævnes i teksten at man ville lave noget som fotografiet ikke kunne. Derfor begyndte kunsterne at male mere subjektivt, som jeg beskrev tidligere.

Et eksempel på dette er Claude Monet der understreger malerierts grove karakter som en modsætning til fotografiet, der i denne tid vandt frem. Monets intention er derfor, at vi skal lægge mærke til materialerne: oliefarven og lærredet. Vi skal ikke se maleriet som en illusion af virkeligheden. Olielærreder gav mere effekt over et billede, samt viser det at det ikke skal være ”perfekt” og realistisk, så det ikke lignede for meget af virkeligheden.

6. Paul Cezanne lagde grund for en ny stilretning – hvilken? Hvad gik denne ud på?

Paul Cezanne udviklede i løbet af sin karriere en stil, en ny stilretning kaldet kubismen. Kubismen opdelte landskabet i farver og flader, og gik ikke så meget op i lyset i billedet, som impressionisterne gjorde. Man gik meget op i, at finde de forskellige farvespil i motivet. Et af kubismens kendetegn er f.eks. genstanden opbygges ved hjælp af geometriske figur, samt kan den opleves og ses fra forskellige synsvinkler.

Landskabet i malerkunsten 1600-1900 (s. 19-22)

        1.   Hvilken rolle spillede landskabet i malerier før 1600-tallet?

-       Før 1600-tallet spillede landskabet ingen vigtig rolle, eftersom det udelukkende blev brugt til at skabe dybde i billedet. Landskabet var altså kun en del af billedet, som skulle antyde at begivenheden fandt sted på jorden, men ikke nærmere bestemt hvorhenne i verden.

Til gengæld spillede de religiøse motiver en meget stor rolle før 1600-tallet.

1  2.   Hvilken opfattelse havde man af landskabet i middelalderen? 

-       I middelalderen fik man en opfattelse af at naturen var vild, utæmmet og fordærvet modsat de religiøse værdier i mennesket, som man fra kirkens side ønskede at fremhæve.

1  3.   Hvad fik landskabsmaleriet til at udbrede sig?

-       I løbet af 1600-tallet begyndte man at male landskabsmalerier i stedet for religiøse malerier. Forklaringen på dette var, at borgernes interesse for kunst udviklede sig. Hermed bestilte helt almindelige borgere (særligt i Holland) også kunst, hvilket gav udbredelse af landskabsmalerierne mulighed. Det betød, at religionen nu var udskiftet med landskabet som motiv.

-       Før dette var det kirken der sad for pengene, og havde magten i middelalderen. Det var dem der bestemte, og var kun præget af alt de religiøse.

1  4.   Hvad menes der med, at landskabet som motiv er revolutionerende? 

-       Landskabet er som motiv revolutionerende, da det ikke længere bare var en baggrund, men nu også det objekt der fylder et billede, uden nogen eller noget der stod i forgrunden. Alt fokusset stod på landskabet selv. Landskabet er også blevet accepteret, som noget virkeligt og realistisk.

1  5.   Prøv at definere det romantiske landskabsmaleri ud fra, hvad teksten fortæller om Casper David Friedrichs ”Vandringsmanden”. 

-       Set ud fra Casper Davis Friedrichs maleri ”Vandringsmanden” fra 1818, fremstår naturen på samme tid både farefuld og frygtindgydende, og på den anden side fascinerende og dragende. Selvom naturen spiller en stor rolle i det romantiske landskabsmaleri, ses religionen og det guddommelige stadig som en del af den daværende periode. Dette ses bl.a. i Vandringsmanden, der beskuer det vilde hav, men dog stadig er splittet mellem den guddommelige orden og den naturlige verden.

-       På samme måde virker ”Vandringsmanden” både åndeligt tilstedeværende og fraværende, idet han som det romantiske menneske på samme tid både søger afsondrethed og eventyr. Dette kendetegner romantikken, da da man trækker sig tilbage til de egentlige værdier, men samtidig vil man opleve eventyr. Det er faretruende og mystisk, men også udforskende og dragende.

1  6.   Forklar hvad der menes med det følgende; ”Denne nationale tankegang kom til at præge 1800-tallets malere i de europæiske lande, ligesom romantikkens tankesæt om det reflekterende, følsomme og gudfrygtige mennesker gjorde det”(s. 21 øverst)

-       Sætningen betyder at Fyrstedømmerne i Tyskland, så de ting de havde tilfælles (sprog og værdier), og blev derfor enige om, at de brude slå sig sammen. De begyndte at tænke på en fælles ”tysk” kultur. Samtidig fandt kunsterne i forskellige fyrstedømmer ud af, at de andre fyrstedømmer havde gode naturområder, til deres malerier. Malerierne var også med til at skabe en fælles stolthed over naturen. Samtidig kommer de nationale til at præge romantikken.

1 7.   Casper David Friedrich og William Turner beskrives begge som værende romantiske landskabsmalere – hvordan er de det? Hvordan adskiller Friedrichs kunst sig fra Turners? 

-       Casper David Friedrich og William Turner beskrives begge som datidens værende romantiske landskabsmalere. Turner interesserede sig mere for opfattelsen af naturens helhed, end de enkelte detaljer i billedet, som man blandt andet kan se ved C. Friedrichs ”Vandringsmanden”, hvor der er lagt stor vægt på detaljer i havets bølger og de enkelte klipper. W. Turner malede ”Indsejlingen til Venedig”, som er et udvisket billede, der dog fremstiller naturen i sin helhed. Samt er Turners billede også mere slørret og abstrakt end C. Friedrichs. Tilfælles har de tågen, for at skabe en mystisk stemning, rolighed mellem lys og mørke. Samt er der også uhygge, noget spændende og dragende, som erklærer at billederne er fra den romantiske tid.

                                                 

                    Casper David Friedrich - "Vandringsmanden"

                                     

                 William Turner - ”Indsejlingen til Venedig”

Farvecirkel

Vi skulle lave vores egen farvecirkel i billedkunst. Billedet ovenover er farvecirklen, jeg malede i et af billedkunsttimerne. Ved at arbejde med farveteori, har givet mig en meget større forståelse, for hvordan hver enkelt farve er opbygget, og hvilket præcision det kræver at ramme den helt rigtige farve.Selve farvecirklen har 12 farver i alt. Til øvelsen fik vi udleveret primærfarverne gul, rød og blå. Når man blander de tre farver sammen to og to, får man primærfarverne: orange, lilla og grøn. Yderst i farvecirklen er der de tertiære farver som er en blanding af en primærfarve og en sekundærfarve.
I farvecirklen kan man også finde komplementærfarver som er farvepar, der ved blanding giver neutralt, hvidt eller gråt. Der kan der udpeges følgende komplementære par:

•        Rød – Grøn

•     Gul – Violet

•     Blå – Orange

Der er også farveklang i farvecirklen, som er den måde, farverne er sat sammen på. F.eks. kan der være skarpe kontrastfarver, eller den kan være svag.I farvecirklen kan der indtegnes treklang og seksklang.Treklang (gul, rød og blå) som er de primærfarver indtegnes som en ligebenet trekant.Seksklang giver et livligt farveudtryk, såfremt de tre farvekomplementærpar er afvejet i forhold til hinanden. F.eks. blå/orange fylder arealmæssigt mest i billedet, hvor gul/violet fylder mindre. Rød/Grøn fylder mindst i et billedet. ”De basale kontrastpar” betyder at de enkelte farveklange skal nærmer formuleres, og bringes i samspil med hinanden.
Når en bestemt farveklang skal anvendes og tilpasses dets motiv, stemning, opfattelse, ide etc. kaldes det for kontrastpar.