torsdag den 25. februar 2016

Fotoregistrering

Til opgave skulle vi tage en række fotografier af skolen, hvor min gruppe valgte at tage udgangspunkt af skolens trapper. Billederne skulle tages i forskellige vinkler.
Mit fokuspunkt i billederne er trapper, da det er interessant hvordan trapper kan være så forskellige. Samt også hvordan trapper kan have en så stor indflydelse på os, uden vi lige lægger mærke til det.

Trappe 1

Den første trappegang er trappen der forbinder de tre etager - kælderen, 21-gangen og 22-gangen.
Trapperne er fra den gamle bygning, som også kan ses på den klassiske opbygning. Billedet er taget i fugleperspektiv. Denne trappegang er både statisk og dynamisk fremstillet. At den er statisk skyldes, at trapperne er fremstillet ens - altså består trapperne af mange horisontale linjer. Samt giver gelænderet os en helhed, da den ikke har en ende. Det dynamiske ved billedet er, at der på en måde er bevægelse, da der ses flere trapper, der formindskes. Man kan nærmest kalde det for "Repoussoir". Dette giver os en fornemmelse af, at rummet strækker sig langt ned, hvor man ikke kan se en ende. Altså for vi en fornemmelse af, at det er et meget stort rum, hvor trapperne dominerer meget. Lyset trænges også let igennem, og når man så benytter den, giver det en behagelig oplevelse. Hvis vi kigger på trappernes bredder, er de meget brede, der igen viser hvor store de er. Hvis man benytter trappen, gør det en hurtig træt, da den ikke giver nogen oplevelse. Herimod vil man få en anderledes oplevelse, hvis den måske havde været spiralformet.

Trappe 2

Denne trappe er den første man møder, når man træder ind af gymnasiets hovedindgang. Billedet er taget i fugleperspektiv, samt har den en klassisk opbygning. Trappen er også en slags spiral-formet trappe, da den runder som man går længere ned/op ad den. Dette er med til at skabe dynamik og bevægelse. Derimod skaber den også liv i det store gang den er placeret i. Trappen påvirker en, men på en positiv måde. Den er med til at skabe bevægelse og energi, i en ellers så statisk gang. Her medfører det også, at man glædeligt vil benytte trappen. Trappen ser både lukket, men også åben ud. Det der gør den lukket, er gelænderet er blevet meget tydeliggjort. Men den åbne afstand mellem rillerne ved gelænderet gør den igen åben. Bredden på trappen er også mindre, i forhold til andre trapper på gymnasiet, hvilket igen viser den ikke dominerer så meget i gangen. 

Trappe 3

Denne trappe er fra den gamle bygning af gymnasiet. Denne er spiral-formet trappe, der skaber dynamik og bevægelse. Billedet er taget i fugleperspektiv, samt er den placeret i et indelukket sted. Der er ikke meget plads, hvilket gør at det virker meget klaustrofobisk, når man benytter den. Trappen forbinder 11-gangen med 12-gangen. Lyset kan ikke trænge ind, da der ingen vinduer er. Dette gør igen, at det virker klaustrofobisk, når man benytter den. Rillernes afstand ved gelænderet, har denne virkning, at den virker åben. Men så igen føles trappen lukket pga. billedrummet. Stolpen der holder trappen, er markeret med små riller, der igen skaber energi, og bevægelse. Denne trappe bliver heller ikke så ofte benyttet, da den er placeret i et område af gymnasiet, hvor der ikke er så mange mennesker. Selve rummet hvor trappen er placeret i, er også trængt, der igen giver trappen en klaustrofobisk oplevelse.

Trappe 4

Trappe nr. 4 er en trappe med horisontale linjer. Trappen går fra 12-gangen, og ned til trappen på det ovenståede billede, der så fører én ned til 11-gangen. I det første billede, er det taget i frøperspektiv, hvor i det andet billede, er den taget i fugleperspektiv. 
Trappen er statisk, da den er spejlvendt i sig selv, der gør den skaber balance og ro. Trappen hører til den gamle bygning. Trappen påvirker ikke en, da den går i balance med rummet. Trappen er også åben, da gelænderet nærmest ikke dominerer, bortset fra den sidder fast i væggen. I al helhed, falder trappen i, også med den samme struktur som gulvet. Dette viser igen at det er en statisk trappe.


Trappe 5

Trappe nr. 5 går fra 32-gangen, og ned til trappen på det ovenståede billede, der så fører én ned til 31-gangen. I det første billede ses den i fugleperspektiv, hvor den i det andet billede ses i frøperspektiv. Det er en meget statisk trappe, da den skaber den ro. Den er også fremstillet meget simpelt, samt har den en mat farve. Trappen er fremstillet af beton, samt virker den ru og kold. Dette påvirker også en, når man benytter den - den virker tung. Trappen falder ind i bygningen, da den ikke er beklædt af fremhævende farver. Herudover påvirker størrelsen os, da den fylder meget i forhold til det sted den er placeret i. Gelænderet er fremstillet på to måder. Det førte gelænder er sammensat med væggen, hvilket får trappen til at fremstå som åben. Det andet gelænder, er fremstillet af tykt glas, hvilket får den til at fremstå som lukket. Men igen, har glasset den funktion til stadig at fremvirke den som åben, da glasset er gennemsigtigt. Det er også det, trappen har som en funktion, der skiller sig ud med de andre trapper på gymnasiet. Herudover kan lyset let trænges ind, som igen får en positiv påvirkning når man benytter den. 

Trappe 6


Trappe 7