Denne øvelse
var ret speciel i forhold til de andre. Selvom vi er kreative hver gang vi
laver en øvelse, så skiller denne her øvelse sig stadig ud. vi skulle lave en
skulptur ved brug af ostevoks. Først skulle vi udvælge et af de skitser fra Croiquis
øvelsen. Her udvalgte jeg følelsen glad. Derefter tog vi tråde og formede
skelettet af skulpturen. Når det er gjort, detaljerede vi skulpturen, og satte
den fast til træklodsen. Derefter begyndte vi stille og roligt at varme den
hårde ostevoks op, og beklæde skulpturen.
Her ses mit skulptur, hvor jeg var i
gang med at beklæde den med ostevoks:
Her ses det endelige
resultat:
Skalaen er
lille i forhold til den almindelige størrelse – 20-25 cm.
Massefylden af skulpturen virker let og varm.
Ostevoksen opleves blødt, da overfalden er meget glat, blank, og mat. Dette
medfører også at man får lyst til at røre ved den.
Skulpturens materiale og overflade virker lysopsugende da den har en mat
overflade. Flimrende lys opfattes i kontrasten af billedet. Dette ses på
skulpturens hoved, da lyset reflekterer tilbage.
Da skulpturen har farven sort, virker oplevelsen tung, men bevægelsen som
skulpturen laver virker let. Samtidig har den også en stor grundoverflade.
Akserne fortæller at skulpturen er på vej ud af balance, da den er komponeret i
et spil af skrå akser og indre bevægelser, samt modbevægelser i en dynamisk
balance.
For at vende tilbage til lys og skygge, kan det ses at skulpturen kaster en
skygge ved den fod der sidder fast i træklodsen. Dette kaldes for slagskygge.
Skulpturen har en åben komposition, da der
er bevægelse og opmærksomhed som peger i flere retninger, selvom den
overordnede bevægelse er fremadrettet. Billedet er dynamisk og giver indtryk af
bevægelse, energi og kraftudfoldelse.
